Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.SKAT RSS server 7. (RSScacheSeconds: 300)https://info.skat.dk/Copyright SKAT Danmark2024-03-29T01:54:38Zdap/editor4u rss dynamic generatoroid: 2397255, date: 2024-03-27 14:07:00Overdragelse af licensaftale til markedsværdi udløser ikke beskatning af genbeskatningssaldo, likvidation uden genbeskatning samt genbeskatningssaldo bortfalder efter likvidation<p>Spørger påtænkte at gennemføre en række omstruktureringer af sine to britiske selskaber, og ønskede i den forbindelse afklaret, om der ville udløses beskatning af genbeskatningssaldo vedrørende selskabet H3. Genbeskatningssaldoen var opstået som følge af en sambeskatning i perioden 1992-2003, hvor der var fradraget underskud fra H3 i sambeskatningsindkomsten hos spørger.</p> <p>I spørgsmål 1 ønskedes det afklaret, om en licensaftale indgået mellem H1 og H3’s datterselskab H4 kunne overdrages til H2 til markedsværdi og efterfølgende likvidation af H4, uden det ville udløse beskatning af genbeskatningssaldoen. Skatterådet bekræftede, at hverken overdragelsen af licensaftalen eller likvidationen ville udløse beskatning, fordi genbeskatningssaldoen vedrørte H3 og ikke H4.</p> <p>I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, om en efterfølgende likvidation af H3 ville udløse beskatning af genbeskatningssaldoen i spørger. Skatterådet bekræftede, at der ikke ville udløses begrænset genbeskatning efter ligningslovens § 33 E, stk. 3, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Dette skyldes, at H3 ikke har udloddet udbytte inden for de seneste 5 år, ligesom der ikke ville opstå nogen avance i forbindelse med likvidationen af H3.</p> <p>I spørgsmål 3 ønskedes det bekræftet, at genbeskatningssaldoen i H1 ville bortfalde efter en likvidation af både H4 og H3. Skatterådet bekræftede, at genbeskatningssaldoen i H1 ville bortfalde.</p>2024-03-27T14:07:00+01:002024-03-27T14:07:00+01:00Skat infooid: 2397251, date: 2024-03-27 07:51:00Selskab ikke skattepligtig af udbytte og ej heller omfattet af LL § 3<p>Sagen omhandlede, at det amerikanske selskab M1 besluttede, at selskabets forretningsområde (navn udeladt) skulle spaltes ud af den eksisterende koncern som et selvstændigt børsnoteret selskab. Beslutningen blev offentliggjort i en fondsbørsmeddelelse i (dato udeladt).</p> <p>For at gennemføre spaltningen blev alle aktierne i det svenske selskab (navn udeladt) udloddet op gennem M1 struktur, hvilket involverede, at der skete en udlodning fra det danske selskab D1 til det svenske moderselskab Spørger AB.</p> <p>Spørgsmål 1 angik, om Spørger AB kunne modtage udbytter skattefrit fra D1. Endvidere var spørgsmålet om M1, ansås som retmæssige ejer af de aktier der blev udloddet fra D1, og om M1 tilsvarende kunne modtage udbytter skattefrit fra D1.<b style="mso-bidi-font-weight: normal;" data-mce-fragment="1"></b></p> <p>Skatterådet kom frem til, at Spørger AB ansås for rette indkomstmodtager af udbyttet, og kunne påberåbe sig, at M1 vil være retmæssig ejer og derfor var beskyttet efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt M1 ejede aktierne i D1 direkte i stedet for indirekte.</p> <p>Skatterådet bekræftede derfor under spørgsmål 1, at der ikke skete udbyttebeskatning, når aktierne i det danske selskab D1 blev udloddet til det svenske selskab Spørger AB, fordi M1 var retmæssig ejer af udbyttet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra c, og artikel 10, stk. 3, litra a, samt og artikel 22, stk. 2, litra c), i) i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.</p> <p>Spørgsmål 2 angik, om den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 fandt anvendelse på den påtænkte udlodning.</p> <p>Da det under spørgsmål 1 blev det vurderet, at udbytteudlodningen til Spørger AB ikke blev skattepligtige til Danmark, fordi M1 ansås for være retmæssige ejer af udbyttet, fandt Skatterådet, at den pågældende struktur ikke havde som hovedformål at opnå en skattefordel, som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten.</p> <p>Skatterådet bekræftede dermed, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse.</p>2024-03-27T07:51:00+01:002024-03-27T07:51:00+01:00Skat infooid: 2397243, date: 2024-03-26 09:10:00Ejendomsselskab - passiv kapitalanbringelse - pengetankreglen<p>Spørger ønskede at overdrage sine aktier i H1 A/S, der ville blive stiftet ved en fusion af en række selskaber, til sine børnebørn med skattemæssig succession. I den forbindelse ønskedes det bekræftet, at H1 A/S’ ejendomme under hensyntagen til virksomhedens aktivitet hermed ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Det var oplyst, at virksomheden igennem årene uafhængigt af den formelle ejer- og selskabsstruktur havde været drevet og udviklet som en aktiv og samlet ejendomsvirksomhed med drift, administration, renovering, modernisering, projektudvikling samt køb og salg af fast ejendom. De pågældende ejendomme, der blev spurgt til, benyttedes efter det oplyste til udlejning til erhverv og beboelse. Den pågældende benyttelse sås ikke at være af midlertidig karakter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de pågældende ejendomme ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.</p>2024-03-26T09:10:00+01:002024-03-26T09:10:00+01:00Skat infooid: 2397236, date: 2024-03-25 12:00:00Luxembourgske selskaber ikke begrænset skattepligtige til Danmark af henholdsvis udbytte og renter<p>Master LuxCo (Spørger), var et luxembourgsk selskab, som primært investerede i fast ejendom og ejendomsrelaterede værdipapirer.</p> <p>Spørger havde gennem Lux HoldCo købt en ejendom i Danmark gennem selskabet DK PropCo ApS.</p> <p>Spørger finansierede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra den overliggende fond. Det dansk selskab betalte renter til Spørger i Luxembourg. Som følge af et aktionærlån i Lux HoldCo påløb renterne til finansiering af købet af en ejendom.</p> <p>Spørger ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at Spørger ville anses for at være den reelle ejer af udbytte fra det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c). Skatterådet bekræftede dette.</p> <p>Spørger ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at det luxembourgske selskab Lux FinCo ville anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor låntager var det danske ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede dette.</p>2024-03-25T12:00:00+01:002024-03-25T12:00:00+01:00Skat infooid: 2397200, date: 2024-03-21 08:12:00Udnyttelse af skattemæssige underskud efter skattefri fusion<p>En række koncernselskaber ønskedes fusioneret ved to fusioner, der skulle følge umiddelbart efter hinanden. Da der fandtes skattemæssige underskud i de sambeskattede, indskydende selskaber, ønskede Spørger bekræftet, at Spørger også efter fusionerne kunne udnytte disse skattemæssige underskud i de indskydende selskaber. Derudover ønskedes det bekræftet, at Spørger også efter gennemførelsen af de to fusioner fortsat kunne anvende de fremførbare skattemæssige underskud i et sambeskattet koncernselskab, der ikke ville deltage i fusionen, i en fortsat sambeskatning med dette selskab.</p> <p>Skatterådet bekræftede, at de nævnte underskud også efter fusionerne ville kunne anvendes af Spørger.</p>2024-03-21T08:12:00+01:002024-03-21T08:12:00+01:00Skat infooid: 2397190, date: 2024-03-20 10:36:00Overdragelse af aktier med succession - franske elproduktionsvirksomheder - pengetankreglen<p>Spørger ejede 100 pct. af et holdingselskab (ApS), der via et nyt 100 pct. ejet datterselskab (ApS) påtænkte at erhverve flere solcelleanlæg i Frankrig via igangværende elproduktionsvirksomheder, der producerede og solgte strøm. Det var oplyst, at datterselskabet (ApS) ville overtage alle forvaltningsmæssige, dispositionsmæssige og økonomiske rettigheder og forpligtelser vedrørende elproduktionsvirksomhederne, at selskabet ville få fuld elektronisk adgang til drifts- og produktionstal, at selskabet løbende ville have kontakt med Frankrig, at bestyrelse/direktion efter behov ville foretage kontrolbesøg og have kontakt med relevante leverandører i Frankrig. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.</p> <p>Skatterådet kunne derfor bekræfte, at datterselskabets (ApS) påtænkte investering i de anførte solcelleanlæg via de franske elproduktionsvirksomheder ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.</p>2024-03-20T10:36:00+01:002024-03-20T10:36:00+01:00Skat infooid: 2396312, date: 2024-03-15 12:20:00Retserhvervelsestidspunkt - afkast i kryptoaktiver - konto hos investeringsudbyder<p>Spørger har investeringer hos Project 79 (www.project79.com). Investeringerne sker i to forskellige produkter som Project 79 udbyder. Der investeres i ’BURL’, som er en token, der giver ret til overskud fra en guldmine i Uganda. Der investeres også i ’GSP’ som er en stablecoin, hvor det indskudte bruges til investeringer i guld.</p> <p>Afkastet fra disse investeringer modtages først i et såkaldt ’dashboard’. Som er en konto Spørger har hos ’Project 79’. Spørger ønsker at vide, hvornår afkastet skal anses for retserhvervet.</p> <p>Det er oplyst, at Spørger har fuld disponeringsret over kontoen. Der er efter det oplyste ikke forhold eller betingelser som kan udskyde den skattemæssige retserhvervelse.</p> <p>Skatterådet fandt, at Spørger har retserhvervet afkastet på det tidspunkt, hvor afkastet indsættes på Spørgers konto (dashboard) hos investeringsudbyderen.</p>2024-03-15T12:20:00+01:002024-03-15T12:20:00+01:00Skat infooid: 2397164, date: 2024-03-13 13:41:00Selskab kunne fradrage endeligt underskud i norsk datterselskab efter SEL § 31 E, efter datterselskabets opløsning ved likvidation. En forudgående gældskonvertering havde ikke i den konkrete sag betydning for underskuddets endelighed eller størrelse<p>Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne fradrage endeligt underskud, som var realiseret i Spørgers helejede norske datterselskab efter SEL § 31 E, på det tidspunkt, hvor det norske datterselskab ophørte ved likvidation.</p> <p>Det havde ikke i den konkrete sag betydning for svaret, at der efter de norske regler om koncernbidrag (sambeskatning) stilles strengere krav til ejerandel end efter de danske sambeskatningsregler, da de relevante norske koncernselskaber havde været underskudsgivende. Underskuddet kunne derfor ikke have været anvendt i Norge i tidligere indkomstår eller i likvidationsåret, hvis de norske regler om koncernbidrag havde været identiske med de danske sambeskatningsregler. Efter danske skatteregler bortfalder den del af et sambeskattet datterselskabs underskud, som ikke kan anvendes i likvidationsåret, ved likvidation af datterselskabet. Underskuddet ville derfor heller ikke efter danske regler kunne anvendes af de øvrige selskaber i sambeskatningen efter likvidationsåret.</p> <p>Det var oplyst, at en påtænkt gældskonvertering (rekapitalisering mhp. likvidation) hverken medførte underskudsreduktion eller skattepligt i Norge. Da det fulgte af kursgevinstlovens regler, at gevinst på gæld ikke skulle medregnes hos sambeskattede selskaber/koncernforbundne selskaber, da der ikke var fradrag for tab på fordringer i koncerner, havde gældskonverteringen ingen skattemæssig betydning efter danske regler.</p> <p>Skatterådet bekræftede derfor, at en gennemførelse af den påtænkte gældskonvertering ikke påvirkede vurderingen af, om underskuddet ansås for endeligt efter selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, 3. pkt., og heller ikke påvirkede størrelsen af det endelige underskud, jf. selskabsskattelovens § 31 E, stk. 1, sidste pkt.</p>2024-03-13T13:41:00+01:002024-03-13T13:41:00+01:00Skat infooid: 2397145, date: 2024-03-12 06:45:00Arbejdsgiverbetalt parkeringslicens via lønomlægning<p>Skatterådet henså til praksis samt at betalingen for pendlerlicensen gik direkte mellem arbejdsgiveren og Y kommune og fandt herefter på baggrund af en samlet konkret vurdering, at spørgers arbejdsgiver kunne stille en pendlerlicens til parkering ved arbejdspladsen til rådighed for spørger og finansiere dette ved en lønomlægning, selvom pendlerlicens kun kunne købes i spørgers navn.</p>2024-03-12T06:45:00+01:002024-03-12T06:45:00+01:00Skat infooid: 2397138, date: 2024-03-11 11:28:00Beskatning af offentlig og privat pension samt livsforsikringsordning fra Schweiz<p>Spørger var gået på pension og påtænkte at flytte tilbage til Danmark, hvormed Spørger indtrådte i fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, og dermed blev globalindkomstskattepligtig til Danmark.</p> <p>Forinden Spørgers tilbageflytning til Danmark ville Spørger fuldt ud hæve sine private pensioner. Spørger ville dermed ved indtræden i fuld skattepligt til Danmark alene have offentlige pensioner fra Schweiz samt sin livsforsikringsordning, når Spørger boede i Danmark.</p> <p>Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark skulle medregne sine løbende udbetalinger fra sine offentlige pensioner hidrørende fra Schweiz til Spørgers skattepligtige indkomst til Danmark.</p> <p>Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark ved indregning af løbende udbetalinger fra sin offentlige pension fra Schweiz i den danske skat kunne fradrage den til Schweiz betalte skat af samme indkomst, i det omfang denne til Schweiz betalte skat ikke oversteg den skat, der beregnes til Danmark af den pågældende indkomst.</p> <p>Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark ikke skulle medtage udbetalinger fra sine private livsforsikringsordninger uden bortseelsesret i Schweiz til sin skattepligtige indkomst i Danmark.</p> <p>Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger efter sin tilflytning til Danmark og indtræden i fuld skattepligt til Danmark skulle medtage afkast og/eller værdiforøgelse og/eller renter fra sine livsforsikringsordninger i Schweiz til sin skattepligtige indkomst i Danmark.</p>2024-03-11T11:28:00+01:002024-03-11T11:28:00+01:00Skat infooid: 2397136, date: 2024-03-11 11:27:00Momsfradrag af omkostninger til anvendelse af jernbanenettet<p>Spørger driver virksomhed med bl.a. personbefordring, og anvender i denne forbindelse det danske jernbanenet, som forvaltes af Banedanmark. Spørger opkræves et vederlag af Banedanmark for anvendelsen af jernbanenettet, og vederlaget faktureres inklusive moms.</p> <p>Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger - i henhold til momslovens § 38 - er berettiget til et delvist fradrag for den købsmoms, som Spørger betaler til Banedanmark. Der er herved henset til, at momsen opkræves af Banedanmark i strid med momsloven, idet Banedanmark ikke kan anses for en afgiftspligtig person i forbindelse med leveringen af adgangen til jernbanenettet, jf. momslovens § 3.</p> <p>Leveringen af adgangen til jernbanenettet kan således ikke anses for offentlig forsyningsvirksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3. Ydelsen leveres derimod af en offentlig myndighed i denne egenskab, ligesom ydelsen ikke leveres i konkurrence med andre, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3.</p>2024-03-11T11:27:00+01:002024-03-11T11:27:00+01:00Skat infooid: 2396295, date: 2024-03-07 14:44:00Beskatning af arv fra udenlandsk trust<p>Spørgers far stiftede i (…) en trust, mens Spørgers far var bosiddende i Y1-land. Spørgers far indsatte en række af sine familiemedlemmer som begunstigede i trusten. Blandt de begunstigede var Spørger og hans tre søskende, et selskab ejet og kontrolleret af Spørgers far, Spørgers farfars børnebørn og oldebørn samt familiemedlemmer til Spørgers fars svigermor. Trustee i trusten var et selskab, der var kontrolleret af Spørgers far. Kort før Spørgers fars død blev et nyt selskab, kontrolleret af Spørgers far, indsat som trustee i trusten. Direktører i det nye trustee selskab var Spørgers ene bror samt Spørgers fars hustru. Efter Spørgers fars testamente, skulle kapitalandelene i trustee selskab deles ligeligt mellem Spørger og hans søskende. Spørgers ene bror var i overensstemmelse med Spørgers fars testamente udpeget som eksekutor i boet efter Spørgers far.</p> <p>Skatterådet fandt, at trusten var transparent i forhold til Spørgers far samt at Spørger og hans søskende fra Spørgers fars dødsdag opnåede en fælles beslutningskompetence i trusten, således at trusten allerede fra Spørgers fars dødsdag ansås for transparent i forhold til Spørger og trusten var ikke et selvstændigt skattesubjekt. Da trusten ikke ansås at have ledelsens sæde i Danmark, beskattes trusten ikke som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark. Skatterådet fandt, at Spørger allerede fra Spørgers fars dødsdag i skattemæssig henseende ville være ejer af 25 pct. af trustens aktiver. Skatterådet fandt videre, at værdiansættelsen af trustens aktiver skulle ske på Spørgers fars dødsdag. Spørgsmålet om betaling af boafgift var skifterettens kompetence, og Skatterådet afviste derfor at besvare dette spørgsmål.</p>2024-03-07T14:44:00+01:002024-03-07T14:44:00+01:00Skat infooid: 2396262, date: 2024-03-07 11:30:00Beskatning af udbetalinger fra en engelsk SIPP-pensionsordning<p>Skatterådet bekræftede, at en SIPP-pensionsordning, der påtænktes oprettet i England, mens spørger havde bopæl og var skattemæssigt hjemmehørende der, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, hvis spørger på et senere tidspunkt flyttede tilbage, og igen blev fuldt skattepligtig til Danmark.</p> <p>Dette var dog kun gældende, hvis betingelsen om, at samtlige indbetalinger til pensionsordningen, der var foretaget, inden spørger igen blev skattepligtig til Danmark, havde været omfattet af bortseelses- eller fradragsret ved opgørelsen af spørgers skattepligtige indkomst i England.</p> <p>Skatterådet bekræftede ligeledes, at afkastet af pensionsordningen, efter at spørger igen var blevet fuldt skattepligt til Danmark, ikke var omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, og ikke blev beskattet løbende, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 5. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at afkastet var skattefrit, idet afkastet indgik i pensionsordningens værdi, der dannede grundlag for udbetalingerne fra ordningen, som blev beskattet efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6.</p> <p>Skatterådet bekræftede desuden, at der ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af den del af udbetalingerne, der var skattepligtig indkomst i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, som personlig indkomst, og at Danmark gav almindelig creditlempelse for skat betalt til England af pensionsudbetalingerne. Lempelsen kunne dog ikke overstige den danske indkomstskat, der svarede til de pensionsudbetalinger, der kunne beskattes i England, jf. artikel 22, stk. 2, litra a-b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. </p>2024-03-07T11:30:00+01:002024-03-07T11:30:00+01:00Skat infooid: 2396277, date: 2024-03-05 11:04:00Tinglysningsafgift - fusion/opløsning mellem A/S, ApS og K/S omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a<p>Skatterådet kunne bekræfte, at afgiften ved tinglysning af adkomstændring ved en påtænkte fusion/opløsning vil være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a med den virkning, at tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr.</p> <p>I forbindelse med omstrukturering ændres driftsformen ved at sammenlægge aktiviteter i de tre selskaber i et selskab. Sammenlægningen skal ske ved at fusionere et A/S og et ApS. Samtidig med fusionen udtræder ApS’et som komplementar i et K/S, som derved opløses, og A/S’et vil blive adkomsthaver til en ejendom.</p>2024-03-05T11:04:00+01:002024-03-05T11:04:00+01:00Skat infooid: 2396247, date: 2024-02-29 13:52:00Tilladelse - Overdragelse af anparter til fonde og foreninger<p>Eneanpartshaveren anmodede Skatterådet om tilladelse til, at eneanpartshaverens holdingselskabs overdragelse af alle sine anparter i tre forskellige datterselskaber til henholdsvis en fond, en forening og en frivillig forening ikke ansås for skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 til eneanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.</p> <p>Det var Skatterådets opfattelse, at både en forening og en frivillig forening kunne indgå i begrebet "fonde m.v.".</p> <p>Det var endvidere Skatterådets opfattelse, at overdragelsen skete i eneanpartshaveren ideelle interesse og ikke i hans personlige eller økonomiske interesse. Der var herved henset til, at fondens og foreningernes formål var henholdsvis at støtte, hjælpe og vejlede voldsramte kvinder og deres børn, at varetage blinde og stærkt svagsynedes interesser for herigennem at sikre ligestilling med andre borgere i samfundet samt mulighed for selvbestemmelse over eget liv og egen tilværelse, og at fremskaffe midler til anvendelse til sygdomsbekæmpelse og/eller sygdomsforebyggelse for børn, der trængte til hjælp. Formålet i fonden og foreningerne var endvidere at komme en videre kreds til gode.</p> <p>Derudover var der henset til, at overdragelsen skete til allerede anderkendte fonde og foreninger med almennyttige formål, som ingen tilknytning havde til eneanpartshaveren samt at der ikke var omstændigheder, der talte for, at overdragelsen af anparter til fonden og foreningerne blev foretaget i eneanpartshaverens personlige eller økonomiske interesse.</p> <p>Skatterådet gav tilladelse til, at overdragelsen af de tre selskaber kunne ske, uden at der skete udbyttebeskatning af eneanpartshaveren.</p>2024-02-29T13:52:00+01:002024-02-29T13:52:00+01:00Skat infooid: 2396230, date: 2024-02-29 14:49:00Karamelprodukt omfattet af afgift efter chokoladeafgiftsloven<p>Anmodningen drejede sig om, hvorvidt der skulle svares afgift af det færdigproducerede produkt Dulche de leche efter chokoladeafgiftsloven. Produktet bestod af kondenseret mælk med tilsat sukker (45 %) samt bl.a. vaniljearoma.</p> <p>Skatterådet fandt, at produktet var omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, som bl.a. omfatter "sukkervarer af enhver art".</p> <p>Der blev lagt vægt på produktets høje sukkerindhold på 45 %, produktets søde smag og duft af karamel samt dets visuelle fremtræden som en sukkervare. Derudover blev der lagt vægt på, at produktet havde undergået en ikke uvæsentlig forarbejdning, hvorefter produktet var direkte anvendeligt, og kunne konsumeres uden yderligere forarbejdning.</p>2024-02-28T09:07:00+01:002024-02-29T14:49:00+01:00Skat infooid: 2396229, date: 2024-02-28 07:03:00Minkavler - skattemæssig kvalifikation værdisikring af erstatning og kompensation efter nedlukningsbekendtgørelsen og beskatningstidspunkt<p>Sagen omhandlede en Spørger, der var minkavler i november 2020.</p> <p>Spørger havde modtaget erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen og værdisikring af erstatningen.</p> <p>Spørgsmål 1 omhandlede beskatningstidspunktet for erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsen, hvor Skatterådet bekræftede, at beskatningstidspunktet var tidspunktet, hvor der var truffet endelig afgørelse fra 1. administrative instans.</p> <p>Spørgsmål 3-5 omhandlede den skattemæssige kvalifikation af værdisikringen af erstatningen efter nedlukningsbekendtgørelsen, hvor Skatterådet mod Spørgers ønske fastslog, at værdisikringen udgjorde en skattepligtigtig kursgevinst efter kursgevinstloven, idet erstatningen efter nedlukningsbekendtgørelsen udgjorde en pengefordring, hvorved værdisikringen af erstatningen udgjorde et afkast på denne pengefordring, der skulle behandles som en kursgevinst efter kursgevinstloven.</p> <p>Spørgsmål 6 omhandlede beskatningstidspunktet for værdisikringen, hvor Skatterådet fastslog, at retserhvervelsestidspunktet var den 31. oktober 2023, hvor bekendtgørelsen om værdisikring trådte i kraft.</p> <p>Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 2, 4a og 7, idet spørgsmålene ikke kunne besvares med ja eller nej.</p>2024-02-28T07:03:00+01:002024-02-28T07:03:00+01:00Skat infooid: 2396217, date: 2024-02-27 07:09:00Grænseoverskridende skattefri fusion, afståelsesbeskatning og LL § 3<p>Spørger var et dansk anpartsselskab, der ejede et selskab beliggende i Spanien. Spørger var ejet af en fysisk person, der var bosiddende i Storbritannien. Det blev påtænkt at gennemføre en omvendt lodret grænseoverskridende fusion af Spørger og dets datterselskab i Spanien, således, at det spanske selskab blev det fortsættende selskab. Det ønskedes derfor bekræftet, at den grænseoverskridende fusion kunne gennemføres efter fusionsskattelovens § 15. Det ønskedes desuden bekræftet, at det indskydende selskab i den konkrete situation ikke blev afståelsesbeskattet af den del af selskabets aktiver og passiver, som ikke efter fusionen allokeredes til et dansk fast driftssted, dvs. af aktierne i det spanske selskab, tilgodehavender og passiver. Herudover ønskedes det bekræftet, at den fysiske aktionær i Spørger ikke blev udbytte- eller likvidationsbeskattet, hvis den fysiske aktionær alene modtog kapitalandele som vederlag i fusionen. Endelig ønskedes det bekræftet, at transaktionen ikke blev tilsidesat efter ligningslovens § 3. Skatterådet bekræftede de stillede spørgsmål.</p>2024-02-27T07:09:00+01:002024-02-27T07:09:00+01:00Skat infooid: 2396196, date: 2024-02-23 12:41:00Styresignal - Praksisændring for låneydelser i momsloven - Genoptagelse<p>I styresignalet beskrives en ændring af praksis for momsfritagelse vedrørende långivning som følge af Skatterådets afgørelse i <a href="data.aspx?oid=2387261" title="Linket dirigerer dig til: Moms og kursgevinst - "financierkontrakter''" class="smartlink">SKM2023.328.SR</a>.</p> <p>EU-Domstolen har i sag C-250/21, O. Fundusz, taget stilling til, hvornår en ydelse skal anses som et lån i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b’s (momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) forstand.</p> <p>Sagen omhandlede tilrådighedsstillelse af kapital mod til gengæld for et vederlag bestående af betaling af provenuet af de i aftalen specificerede fordringer, som forblev en del af den oprindelige fordringshavers aktiver. EU-Domstolen fandt, at en sådan tilrådighedsstillelse udgjorde et lån. </p> <p>Skatterådet har i <a href="data.aspx?oid=2387261" title="Linket dirigerer dig til: Moms og kursgevinst - "financierkontrakter''" class="smartlink">SKM2023.328.SR</a> truffet afgørelse på baggrund af afgørelsen fra EU-Domstolen, der ændrer praksis. Afgørelsen fra Skatterådet omhandlede en såkaldt financierkontrakt, der ville blive udstedt af Spørger til investor. Investor skulle betale et kontant engangsbeløb og erhververede retten til at modtage et afkast svarende til en bestemt procentdel af Spørgers fremtidige overskud i forbindelse med salg af et udviklingsprojekt. Investor opnåede efter det oplyste ikke herved en ejerandel eller nogen form for rettigheder i øvrigt i det udstedende selskab. Investor kunne ikke kræve købesummen for financierkontrakten tilbagebetalt ved kontraktens udløb, uanset om der var modtaget udbytte eller ej. Skatterådet tog stilling til både den situation, hvor Spørger modtager kapital fra en investor i forbindelse med udstedelse af sådanne kontrakter, og den situation, hvor Spørger som investor stiller kapital til rådighed for den, der har udstedt en financierkontrakt.</p>2024-02-23T12:41:00+01:002024-02-23T12:41:00+01:00Skat infooid: 2396187, date: 2024-02-20 11:50:00Warrantaftale, udnyttelsestidspunkt og beregning af kurs<p>Spørger udstedte løbende tegningsretter, som var omfattet af ligningslovens § 28. Spørger havde hidtil anset datoen for medarbejdernes tilkendegivelse af ønsket om udnyttelse af tildelte tegningsretter som udnyttelsestidspunktet. Aktiens lukkekurs denne dag var derfor anvendt til at beregne den skattepligtige værdi ved udnyttelsen. Spørger havde i øvrigt redegjort for processens forløb i forbindelse med udstedelse af tegningsretter, selve aktieemissionen og indberetningen til Erhvervsstyrelsen.</p> <p>Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udnyttelsestidspunktet er den dag, indehaveren af tegningsretten tilkendegiver ønsket om at udnytte sin tegningsret. Skatterådet bekræftede i stedet, at udnyttelsestidspunktet er den dag, hvor bestyrelsen træffer beslutning om kapitalforhøjelse og emission af nye aktier. Skatterådet bekræftede desuden, at det er aktiens lukkekurs denne dag, der anvendes til at beregne den skattepligtige værdi ved udnyttelsen af tegningsretten.</p>2024-02-20T11:50:00+01:002024-02-20T11:50:00+01:00Skat info